Udfordrende borgere
Det er kendt blandt personale, der arbejder med mennesker, at nogle (få) borgere er særligt krævende/udfordrende. Det tærer og slider på personalet, som oplever stor belastning af denne kontakt, samt ofte også vanskeligheder med at udføre deres primære opgaver. Det kan f.eks. være i hjemmeplejen, på plejehjem eller på bosteder.
Borgerne kan f.eks. være syge, have misbrug, være utilregnelige, verbalt overfusende, humør-svingende, uhygiejniske, demente eller have udviklingsforstyrrelse. Det er egentlig ikke så vigtigt hvad borgeren fejler. Det væsentlige er, hvordan de agerer og derved påvirker medarbejderne.
Personalet bliver udfordret, begynder at tale mere om borgeren – og det tiltagende på ikke særlig respektfuld vis. Oplever stress og mindsket arbejdsglæde. Samlet påvirkes arbejdsmiljøet og den enkeltes trivsel. Den psykologisk tryghed på arbejdspladsen undermineres. På længere sigt kommer der sygemeldinger og opsigelser/jobskifte.
Undervejs ses det typisk at personalegruppen bliver splittet. Nogle er meget involverede i borgeren og går ud over ’rammen’. Oplever måske at have en særlig forståelse eller kontakt med borgeren. Andre trækker sig, undgår borgeren, har negative oplevelser i kontakten med borgeren, og kan blive mere afstumpet i forståelse og beskrivelse af denne.
Dette er et voksende problem.
Personalet er uddannet på forskellig vis og ofte meget kompetente til deres faglige opgave, men den ydre dynamik mellem dem og borgeren, bliver til en opslidende indre dynamik. Dette kan medarbejderne lære at forstå og håndtere.
Et kursus og supervisionsforløb, der er målrettet at skabe forandring hos medarbejderne, kan medvirke til at vende den ellers ofte uundgåelige negative spiral. En spiral der har store omkostninger på begge sider – både hos borgeren og hos personalet. (Se evt. mere om kombineret supervision og undervisning her).